Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1653/2017 · Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

BEK 1653/2017 Art. 14

Uddannelsesforløbene

In KraftAmtlicher Text

Modulet om frihed og folkestyre (modul 3) skal indeholde undervisning, der sikrer, at den tilsynsførende får kendskab til og forståelse for, hvordan der føres tilsyn med, om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Undervisningen skal indeholde følgende emner: 1) Tilsyn med den konkrete undervisning i forhold til lovens krav om frihed og folkestyre. 2) Tilsyn med resultat og udbytte af undervisningen i forhold til lovens krav om frihed og folkestyre. 3) Tilsyn med skolens samlede virke og kultur i forhold til lovens krav om frihed og folkestyre. 4) Hvilke indikatorer, der kan, og efter omstændighederne skal, benyttes i vurderingen af skolens opfyldelse af kravet om frihed og folkestyre, i forhold til skolens undervisning, formål og samlede virke.