BEK 1608/2017 · Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg
BEK 1608/2017 Art. 98
Arbejdsprocedurer for arbejde på eller i nærheden af lavspændingsanlæg under spænding
Arbejde på eller i nærheden af kabler, kabelskabe, tavler og lignende under spænding kan udføres af én person, holdlederen, når der findes en anden person så nær ved arbejdsstedet, at denne hurtigt kan gribe ind, hvis uheld indtræffer.
Stk. 2. Er personen, der er nær ved arbejdsstedet, jf. stk. 1, ikke sagkyndig, skal vedkommende være instrueret i undsætning ved uheld.
Stk. 3. På baggrund af en risikovurdering, kan arbejdet, jf. stk. 1, udføres af én person, holdlederen, hvis der er tale om en ukompliceret arbejdsprocedure, og hvis det ikke udgør nogen forøget risiko for den pågældende.