BEK 1595/2017 Art. 4
Beregningen af en WACC før skat sker ved konvertering af en WACC efter skat i henhold til formel 1 i bilag 1.
Stk. 2. Ved konverteringen efter stk. 1 anvendes den danske nominelle selskabsskattesats for netvirksomheder, som er gældende den 31. august året før påbegyndelse af en reguleringsperiode. Hvis selskabsskattesatsen er ændret for netvirksomheder med ikrafttræden senest ved påbegyndelse af den nye reguleringsperiode, anvendes denne sats dog i stedet for selskabsskattesatsen i 1. pkt. Den gældende selskabsskattesats fremgår af § 17, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, litra e, i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016.