BEK 1520/2017 · Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen
BEK 1520/2017 Art. 2
Etablering og drift af de i § 1, stk. 1, nævnte transitelkabler og rørledninger må kun finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, skal fremsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 3. Efter modtagelse af ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, der vedrører nedlæggelse af transitelkabler eller rørledninger på dansk søterritorium, indhenter energi-, forsynings- og klimaministeren i overensstemmelse med kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt., en indstilling fra udenrigsministeren om, hvorvidt det vil være foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser at imødekomme ansøgningen.