BEK 1500/2017 · Bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald
BEK 1500/2017 Art. 6
Generelt om godkendelse af affaldsanlæg
Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort, 1) at affaldsanlægget opfylder alle relevante krav i bekendtgørelsen, herunder de krav og vilkår, som kan og skal fastsættes i medfør af § 7, og bilag 5, 2) at der vil blive stillet sikkerhed i henhold til §§ 9 og 10, 3) at affaldshåndteringsplanen, jf. § 11, ikke direkte strider mod eller på anden måde hindrer affaldshåndteringsplanen, jf. i kapitel 4, i bekendtgørelse om affald, og 4) at driftsherren ved opførelse af et nyt affaldsanlæg eller ved ændring af et bestående affaldsanlæg sørger for, at anlægget opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at det er fysisk stabilt, og at skader på landskabet begrænses mest muligt.
Stk. 2. Hvis godkendelsesmyndigheden på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering, som er udarbejdet af ansøger, vurderer, at der ikke er behov for opsamling og behandling af perkolat, eller hvis det er godtgjort, at affaldsanlægget ikke rummer nogen potentiel fare for jord, grundvand eller overfladevand, kan kravene til perkolat lempes eller frafaldes i overensstemmelse hermed.