BEK 1500/2017 · Bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald
BEK 1500/2017 Art. 18
Ekstern beredskabsplan i tilfælde af større uheld på affaldsanlæg i kategori A
Godkendelsesmyndigheden foretager offentlig annoncering af forslag til en ekstern beredskabsplan eller forslag til en revideret ekstern beredskabsplan.
Stk. 2. Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på godkendelsesmyndighedens hjemmeside. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Godkendelsesmyndighedens adresse. 2) Retten til at se forslag til en ekstern beredskabsplan eller forslag til en revideret ekstern beredskabsplan. 3) Retten til at kommentere forslaget inden for en frist på minimum 4 uger fra annonceringen. 4) Hvilken myndighed kommentarer og spørgsmål kan rettes til.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden afventer resultatet af høringen efter stk. 1, inden udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan.