Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1477/2017 · Bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller

BEK 1477/2017 Art. 1

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse fastsætter regler om anmeldelse af etablering, udvidelse, ændring og om drift af virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for virksomheder, nævnt i stk.1 med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m 2 eller derover.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter følgende aktiviteter på de i stk. 2 nævnte virksomheder: 1) Stansning, prægning, savning og klipning af emner i jern, stål og metal. 2) Massebevarende kold bearbejdning af plader af emner i jern, stål og metal som bukning, dybtræk m.m. samt trådtrækning, flowforming (trykvalsning) og pladevalsning. 3) Drejning, boring, fræsning, høvling og slibning af emner i jern, stål og metal. 4) Mekanisk rensning ved tromling af jern, stål og metal i lukket beholder. 5) Svejsning og skæring i ulegeret stål og rustfrit stål. 6) Støvfrembringende overfladebehandling, herunder sandblæsning og pulverlakering, når den samlede udsugningskapacitet fra anlæg overstiger 10.000 normal m3 pr. time. 7) Overfladebehandling i vådmaleanlæg, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, men under 150 kg/time eller 200 tons/år.