BEK 1471/2017 Art. 18
Egenkontrol og rapportering
Præstationskontrol, jf. § 16-18, skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 2. Præstationskontrol skal foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3, del 1.
Stk. 3. Første præstationskontrol efter stk. 1 skal foretages senest 6 måneder efter, et nyt fyringsanlæg er taget i drift, og herefter en gang årligt. Hvis resultatet af præstationskontrollen for det enkelte stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, udføres næste præstationskontrol for dette stof igen efter to år.
Stk. 4. Krav om præstationskontrol for NO x , jf. stk. 1, finder ikke anvendelse på fyringsanlæg, hvor der udføres automatisk kontrol af NO x efter § 19.