BEK 1448/2017 · Bekendtgørelse om biblioteksafgift
BEK 1448/2017 Art. 17
E-bogens sidetal udregnes ud fra antallet af anslag – inklusive mellemrum – i e-bøgerne, således at 1.800 anslag omregnes til 1 side. I tillæg til omregningen af e-bogens antal tegn til sidetal tillægges der for alle e-bøger 20 sider. 1. og 2. pkt. gælder ikke for tegneserier, billedbøger og illustrerede bøger.
Stk. 2. For tegneserier, billedbøger og illustrerede bøger, som produceres digitalt i faste formater, såkaldte ”fixed formats”, anvendes disses sidetal. Hvis ikke det er muligt at anvende et ”fixed format-sidetal” omregnes anslagene i tegneserien, billedbogen eller den illustrerede e-bog til sidetal som anført i stk. 1, 1. og 2. pkt., dog således at der tillægges yderligere 10 % til det omregnede sidetal.
Stk. 3. Ved en illustreret e-bog forstås en e-bog, hvor en illustrator fremgår af Nationalbibliografiens registrering.
Stk. 4. For netlydbøger erstattes antal sider med antal indlæste minutter, som angivet i Nationalbibliografien.