Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1441/2017 · Bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

BEK 1441/2017 Art. 6

Minimumskrav til tilladelseshaver

In KraftAmtlicher Text

Tilladelseshaver skal i det omfang, der benyttes kryptering af tv-signalerne, ved krypteringen anvende en fælles europæisk krypteringsalgoritme, der er udarbejdet af og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. 1) Pt. ETSI, jf. bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).

Stk. 2. Såfremt tilladelseshavers distributionsvirksomhed omfatter interaktive applikationer, skal tilladelseshaver benytte en programmeringsgrænseflade for applikationer (API), der er udarbejdet og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. 2) En oversigt over sådanne standarder findes i Europa-Kommissionens liste over standarder og specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester. Listen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og kan ses på Kommissionens hjemmeside. Tilladelseshaver skal benytte samme API for alle de pågældende sendemuligheder, og samme API, som evt. benyttes af I/S DIGI-TV.

Stk. 3. Tilladelseshaver skal også ud over de i stk. 1 og stk. 2 nævnte tilfælde benytte åbne standarder, der er udarbejdet og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation.