BEK 1407/2017 Art. 151
De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i betragtning.
Indkvarteringen skal omfatte spiserum, som skal være indrettet med plads til, at et passende antal af de personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan indtage deres måltider uden unødig ventetid.
Stk. 2. I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet kabys med mulighed for at tilberede varm og kold mad for det antal personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet på anlægget.
Stk. 3. Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet passende sted på anlægget i bekvem afstand fra anlæggets arbejdspladser og med umiddelbar adgang fra disse være indrettet et lokale, hvor de ansatte uden at klæde om fra arbejdstøj kan have mulighed for at indtage varme og kolde drikkevarer og eventuelt mindre måltider.
Stk. 4. Hvis der i forbindelse med lokalet, der er nævnt i stk. 3, indtages mad eller drikkevarer, skal der i forbindelse med adgang til lokalet være mulighed for at vaske hænder.