BEK 1407/2017 Art. 148
De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i betragtning.
Indkvarteringen skal være indrettet med et antal soverum tilpasset det antal personer, der forventes at skulle overnatte på anlægget på samme tid i forbindelse med normal drift.
Stk. 2. Antallet af soverum skal så vidt muligt være således, at hver af de overnattende personer er tildelt sit eget rum.
Stk. 3. I det omfang stk. 2 ikke kan opfyldes, skal antallet af soverum, der ikke er tildelt én person alene, være således, at hvert soverum tildeles højst to personer.
Stk. 4. Soverum, der er tildelt to personer, skal være adskilte for mænd og kvinder, såfremt rummet benyttes samtidigt af de to personer, det er tildelt.
Stk. 5. Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet, så de er egnet både til overnatning, afslapning og skrivebordsarbejde, samt at der er plads til opbevaring af den ansattes tøj og ejendele.
Stk. 6. Hvert soverum skal så vidt muligt have umiddelbar adgang til toiletrum med håndvask og bad indrettet til brug for dette soverum alene.
Stk. 7. Hvor det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde kravet i stk. 6, kan det tillades, at der i stedet er umiddelbar adgang til et toiletrum efter stk. 6, som er indrettet til brug for dette soverum og et tilstødende soverum alene.