BEK 1407/2017 Art. 1
Anvendelsesområde m.v.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 2. Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på mobile ikkeproduktionsanlæg, som har eller skal have tilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 15 og 16.
Stk. 3. Endvidere finder §§ 2-8, 13, 30, 32-34, 85-105, 109-111, 115-117, 120-123, 128-133 og 135 anvendelse på tilsluttet infrastruktur.
Stk. 4. Endvidere finder §§ 2-8, 9, § 10, stk. 1, 2 og 4, §§ 12, 123 og 129-132 anvendelse på rørledninger.
Stk. 5. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.