Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1360/2017 · Bekendtgørelse om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler

BEK 1360/2017 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Et betalingsinstitut skal sikre de midler 1) som betalingsinstituttet har modtaget fra brugere af betalingstjenester eller har modtaget gennem en anden formidler af betalingstjenester som led i gennemførelse af betalingstransaktioner, og 2) som betalingsinstituttet endnu ikke har udbetalt til betalingsmodtageren eller har overført til en anden udbyder af betalingstjenester ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget.

Stk. 2. Betalingsinstituttet skal sikre midlerne, jf. stk. 1, ved enten at 1) placere midlerne på en særskilt konto, der betegnes sikringskonto, i et kreditinstitut, jf. § 4, 2) investere midlerne i værdipapirer, der placeres i et særskilt værdipapirdepot, som betegnes sikkerhedsdepot, i et kreditinstitut, jf. § 5, eller 3) etablere en garanti, jf. § 7.

Stk. 3. Den samlede sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 2, skal til enhver tid svare til det samlede beløb, jf. stk. 1.

Stk. 4. Betalingsinstituttet skal sikre midlerne senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor betalingsinstituttet har modtaget midlerne.

Stk. 5. Betalingsinstituttet skal føre en oversigt over de modtagne midler, samt udarbejde og vedligeholde en forretningsgang, som sikrer en korrekt registrering af midlerne.