Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1271/2017 · Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

BEK 1271/2017 Art. 3

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen omfatter ikke: 1) Anlæg, der udelukkende behandler radioaktivt affald. 2) Forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året. 3) Anlæg, der udelukkende er godkendt eller registreret til at bortskaffe hele dyrekroppe i henhold til de til enhver tid gældende regler om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. 4) Anlæg, der udelukkende forbrænder biomasseaffald, som defineret i § 4, nr. 6. 5) Forgasnings- eller pyrolyseanlæg, hvis gasserne fra denne varmebehandling af affald renses i en sådan grad, at de ikke længere udgør affald forud for forbrændingen, og de ikke kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med naturgas. 6) Anlæg på offshoreanlæg, der forbrænder affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer.