BEK 1262/2017 · Bekendtgørelse om uddannelsen i konferencetolkning
BEK 1262/2017 Art. 5
Adgang og optag
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en adgangsprøve. Universitetet fastsætter i studieordningen nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangsprøven.
Stk. 2. Adgang til adgangsprøven har personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en uddannelse på et tilsvarende niveau fra et dansk eller et udenlandsk universitet. Universitetet kan i studieordningen fastsætte, at kun bestemte kandidatuddannelser giver adgang til adgangsprøven.
Stk. 3. Universitetet kan give adgang til adgangsprøven til ansøgere, der ikke har gennemført en kandidatuddannelse efter stk. 2. Adgang til uddannelsen er betinget af, at pågældende inden studiestart har gennemført kandidatuddannelsen.
Stk. 4. Ansøgere til adgangsprøven skal besidde færdigheder i tre sprog: Modersmålet samt to fremmedsprog. Det ene af de tre sprog skal være dansk. Universitetet fastsætter i studieordningen, hvilke sprog der i øvrigt kan indgå i uddannelsen samt regler om krav til ansøgernes sprogfærdigheder.