BEK 1212/2017 · Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere
BEK 1212/2017 Art. 22
Suspension, tilbagekaldelse og generhvervelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat samt indberetningspligt m.v.
Har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen begrundet mistanke om, at en lokomotivfører ikke opfylder kravene til lokomotivførercertifikatet, jf. §§ 6-9 og bilag 2 og 3, skal virksomheden, der har udsted lokomotivførercertifikatet, efter anmodning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen suspendere det pågældende lokomotivførercertifikat, indtil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har foretaget en vurdering af, om betingelserne i §§ 6-9 og bilag 2 og 3 foreligger.
Stk. 2. Den virksomhed, der, jf. stk. 1, har suspenderet et lokomotivførercertifikat, har efterfølgende 4 uger til at sende sagens oplysninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 3. Opfylder lokomotivføreren ikke længere kravene til lokomotivførercertifikatet, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmode udstederen om at tilbagekalde lokomotivførercertifikatet.
Stk. 4. Den virksomhed, der modtager en anmodning, jf. stk. 1, skal uden ugrundet ophold fritage den pågældende lokomotivfører fra udførelse af de funktioner, lokomotivførercertifikatet giver adgang til.