Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1141/2017 · Bekendtgørelse om tilskud til gylleforsuringsanlæg inden for husdyrssektoren

BEK 1141/2017 Art. 17

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes via Tast selv-service på det skema til udbetalingsanmodning, der findes i Tast selv-service, og vedlægges følgende: 1) Et udbetalingsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, herunder projektets slutrapport. 2) De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. 3) Alle udgiftsbilag. 4) Dokumentation for betaling af udgifterne. 5) Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud. 6) Dokumentation for eventuelt afholdte udbud, jf. lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Stk. 2. Tilskud kan udbetales i to rater. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Stk. 3. Det er en betingelse for rateudbetaling, at Landbrugsstyrelsen har godkendt rateopgørelser. Ved slutudbetaling er det endvidere en betingelse, at Landbrugsstyrelsen har godkendt den endelige opgørelse og slutrapport for projektet.

Stk. 4. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 4.