BEK 1106/2017 Art. 3
Krav om forudgående afgørelse
En ændring eller udvidelse af anlægsprojektet, som er omfattet af § 2, må ikke påbegyndes, før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 1) har vurderet, at ændringen eller udvidelsen kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger, jf. § 4, stk. 1, eller 2) har meddelt tilladelse til ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Stk. 2. I tilladelser efter stk. 1, nr. 2, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætte vilkår om, at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg, jf. dog § 22, skal udføre bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere væsentlige skadelige virkninger på miljøet, herunder foranstaltninger omfattet af § 11 i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, samt, hvis det er relevant, overvågningsforanstaltninger. I tilladelser efter stk. 1, nr. 2, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen desuden fastsætte vilkår, som varetager hensyn efter de regler i anden lovgivning, der er fraveget ved § 12 i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.