BEK 1105/2017 Art. 4
Meddelelse om ingen yderligere miljømæssige vurderinger
Vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at de miljømæssige virkninger af ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, herunder på Natura 2000-områder, jf. § 2 i lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, meddeler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Vejdirektoratet, at ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse om, at ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet kan gennemføres uden yderligere miljømæssige vurderinger, offentliggøres umiddelbart efter, at dette er meddelt Vejdirektoratet.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 2 kan ske på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller lignende hjemmesider.