Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1080/2017 · Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

BEK 1080/2017 Art. 5

Anvendelse og indhold

In KraftAmtlicher Text

I hit-delen kan behandles oplysninger om nummerplader, som 1) skal inddrages på grund af manglende syn, 2) skal inddrages på grund af manglende forsikring, 3) er tilknyttet køretøjer, der er afmeldt eller i øvrigt ikke må anvendes på færdselslovens område, 4) er efterlyst, tabt eller anvendes uberettiget, 5) er tilknyttet virksomheder, der konkret er mistænkt for at overtræde reglerne om cabotagekørsel ved: a) at udføre godstransport uden fællesskabstilladelse, b) at udføre godstransport uden at føreren, såfremt denne er statsborger i et tredjeland, er i besiddelse af en førerattest, c) overskridelse af antallet af tilladte cabotageture, eller d) overskridelse af den tilladte periode for udførelse af lovlig cabotagekørsel, 6) er tilknyttet virksomheder, der konkret er mistænkt for at overtræde reglerne om brug og anvendelse af tak‌o­­grafer inden for vejtransport i forbindelse med manipulation af ta‌‌‌k‌‌o­grafen,‌ 7) er tilknyttet virksomheder, der er konkret er mistænkt for at overtræde reglerne om brug og anvendelse af anlæg, der er monteret som en del af det typegodkendte køretøj til at reducere emissionen fra køretøjet i forbindelse med manipulation af sådanne anlæg, 8) er tilknyttet efterlyste køretøjer, 9) er tilknyttet personer, hos hvem førerretten er inddraget eller frakendt ubetinget, 10) formodes at være forfalskede eller falske, 11) er tilknyttet brugsstjålne køretøjer, 12) er tilknyttet personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, 13) er tilknyttet personer, der er eftersøgt af humanitære grunde eller eftersøgt til afsoning eller tilsigelse til retsmøder, 14) er registreret i Schengen-informationssystemet, jf. artikel 36 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, med henblik på diskret eller målrettet kontrol, 15) er registreret i Schengen-informationssystemet, jf. artikel 38 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismiddel i en straffesag, 16) er tilknyttet personer, der konkret er mistænkt for grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitetskravet for registrering i Schengen-informationssystemet med henblik på diskret overvågning i henhold til artikel 36, stk. 2, i Rådets afgørelse 2007/533/RIA, som henviser til artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/584/RIA, og 17) er tilknyttet personer, der er dømt, sigtet eller konkret mistænkt for at være involveret i alvorlig og organiseret kriminalitet inden for de områder, der efter Rigspolitiets bestemmelse er undergivet systematisk politimæssig monitering.