Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1063/2017 · Bekendtgørelse om Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtte 2015 til 2018

BEK 1063/2017 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

For almene boliger opgøres den samlede anskaffelsessum i det enkelte tilsagnsår som summen af de godkendte anskaffelsessummer forud for påbegyndelsen, jf. § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger m.v. (skema B-godkendelse) for de tilsagn, som er meddelt efter § 24, stk. 1, i samme bekendtgørelse (skema A-tilsagn) i det enkelte tilsagnsår.

Stk. 2. For friplejeboliger opgøres den samlede anskaffelsessum i det enkelte tilsagnsår som summen af de godkendte anskaffelsessummer forud for påbegyndelsen, jf. § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger (skema B-godkendelse) for de tilsagn, som er meddelt efter § 15, stk. 1, i samme bekendtgørelse (skema A-tilsagn) i det enkelte tilsagnsår.

Stk. 3. Opgørelsen af anskaffelsessummen foretages pr. den 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret.

Stk. 4. Er et tilsagn omfattet af stk. 1 eller stk. 2 bortfaldet inden opgørelsestidspunktet, jf. stk. 3, indgår dette tilsagn ikke i opgørelsen efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5. Har kommunen ikke godkendt anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen senest på det opgørelsestidspunkt, som er nævnt i stk. 3, og er tilsagnet ikke bortfaldet, anvendes anskaffelsessummen på tilsagnstidspunktet ved opgørelsen efter stk. 1 eller stk. 2.