BEK 1057/2017 Art. 5
Oplysninger, der er omfattet af de i §§ 2 og 3 nævnte typer af behandlinger, kan opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Oplysningerne skal herefter slettes eller overføres til arkiv efter reglerne herom.
Stk. 2. Den dataansvarlige domstol skal fastsætte tidspunktet for sletning af oplysningerne og opbevare dokumentation herfor.
Stk. 3. Den dataansvarlige domstol skal mindst én gang årligt kontrollere, at der ikke behandles oplysninger, som ikke er nødvendige for at varetage domstolens opgaver.