BEK 1052/2017 Art. 7
Indlæggelse og ajourføring af oplysninger
Rigspolitiet fører kontrol med, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger uden politimæssig interesse.
Stk. 2. Ved indlæggelse af nye oplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database foretages i fornødent omfang ajourføring af tidligere indlagte oplysninger.
Stk. 3. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse, skal snarest muligt berigtiges eller slettes.