BEK 1019/2017 Art. 4
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Hvis en undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlændings opholdsrum indebærer en gennemgang af udlændingens genstande i opholdsrummet, skal udlændingen have tilbud om at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler mod dette. Tilbuddet om gennemgang af undersøgelsen kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted.
Stk. 2. Med opholdsrum menes i denne bekendtgørelse værelse, skabe eller andre rum, som den uledsagede mindreårige udlænding råder over. Med genstande menes f.eks. kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet.