Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 885/2017 · Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

BEK 885/2017 Art. 24

Kontrol, nedsættelse, tilbagebetaling og straf

In KraftAmtlicher Text

Efter § 89 i naturbeskyttelsesloven, straffes overtrædelse af bekendtgørelsen med bøde den, der tilsidesætter vilkår, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, jf. naturbeskyttelseslovens § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf skal der lægges vægt på, om der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, jf. naturbeskyttelseslovens § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 er 5 år.