BEK 859/2017 Art. 10a
Godkendelse af foreninger
For registrerede alternative behandlere, der udfører manipulationsbehandling af rygsøjlen, skal uddannelse til at udføre manuel behandling udgøre 250 timer.
Stk. 2. De 250 timers uddannelse jfr. stk. 1, kan indgå i de 660 timer som omtalt i § 10.
Stk. 3. Uddannelsen skal bestå af en teoretisk del, der skal sikre basisviden om indikation og kontraindikation for mobilisering og manipulation af ryg og ekstremiteternes led. Den praktiske del skal udgøre minimum 125 timer. En afsluttende eksamen i behandling med manipulation af rygsøjle og ekstremiteternes led skal opfylde krav om, at behandleren demonstrerer specifikke metoder til mobilisering på og manipulation af ryg og ekstremiteternes led, og at behandleren demonstrerer en færdighed i vurderingen af ledbevægelighed i ryg og ekstremiteter såvel kvalitativt som kvantitativt, samt at behandleren demonstrerer en vis rutine i færdigheder i præcis mobilisering og manipulation.