BEK 844/2017 · Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter
BEK 844/2017 Art. 8
Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold
I byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, er svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke tilladt, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Følgende husdyrhold eller andre dyrehold af tilsvarende størrelse, bortset fra de i stk. 1 nævnte, er tilladt i de i stk. 1 nævnte områder: 1) 30 høns og 2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i stk. 1, særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger m.v. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for en dispensation stille krav til dyreholdet om indretning af stalde og lignende samt møddinger m.v. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på mindst 2 uger.