Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 836/2017 · Bekendtgørelse om finansiering af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og bemyndigelse til Kombit A/S

BEK 836/2017 Art. 5

Den bemyndigede opgave

In KraftAmtlicher Text

Kombit A/S skal sikre, at den enkelte kommune har fri og uhindret online adgang til at ajourføre BBR-data fra kommunens eget område og til at forespørge og udtrække data fra det landsdækkende BBR til brug for løsning af kommunens forvaltningsopgaver.

Stk. 2. Kombit A/S skal sikre, at eksterne parter, der er berettiget hertil, vederlagsfrit kan indberette til BBR via de snitflader, som BBR stiller til rådighed.

Stk. 3. Kombit A/S skal efter anmodning vederlagsfrit levere arkivversioner af BBR samt dokumentation til Rigsarkivet i henhold til arkivlovens til enhver tid gældende retningslinjer.

Stk. 4. Kombit A/S skal efter anmodning vederlagsfrit levere udtræk af BBR til Danmarks Statistik, SKAT og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Kombit A/S skal sikre, at udtrækkets form lever op til modtagernes krav.

Stk. 5. Kombit A/S skal vederlagsfrit levere data til Den Offentlige InformationsServer (OIS), Datafordeleren, GeoDanmark og offentlige myndigheder m.v. efter regler fastsat af SKAT.