BEK 803/2017 Art. 15
Ved ansøgning om tilladelse, jf. § 4, stk. 2 og 3, skal virksomheden udfærdige en sårbarhedsvurdering og en sikringsplan, som indgår i vurderingen af ansøgningen.
Stk. 2. Sikringsplanen skal omfatte følgende: 1) Registreringsprocedurer i forbindelse med lagerføring. 2) Procedurer i forbindelse med bortskaffelse. 3) Procedurer i forbindelse med uheld. 4) System for adgangskontrol. 5) Tekniske sikringsbarrierer, herunder alarmsystem, tekniske eftersyn på alarmer m.v. 6) Sikkerhedsvurdering af udvalgte personer, jf. § 12. 7) Sikring af følsomme oplysninger, herunder opbevaring af oplysninger om teknologi, opbevaring af stoffer m.v. samt personale og besøgsoplysninger (IT- og dokumentsikkerhed). 8) Øvelser eller uddannelser.
Stk. 3. Sikringsplanen skal løbende ajourføres, og skal på forlangende forvises Center for Biosikring og Bioberedskab.