BEK 776/2017 · Bekendtgørelse om tilskud til privat urørt skov
BEK 776/2017 Art. 19
Kontrol, nedsættelse, tilbagebetaling, bortfald og straf
Efter § 65 i skovloven, straffes med bøde den, der 1) giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter skovlovens § 29, stk. 1, eller regler i denne bekendtgørelse, eller 2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse efter skovlovens § 29, stk. 1, eller vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som skovloven tilsigter at beskytte, jf. skovlovens § 1, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 er 5 år.
Stk. 4. Hvis det, som er opnået ved overtrædelsen, ikke konfiskeres, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.