Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 721/2017 · Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

BEK 721/2017 Art. 9

Penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I og deres filialer, der er oprettet i et andet land inden for den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

In KraftAmtlicher Text

Kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssige hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at anmelde deres fordringer skriftligt.

Stk. 2. Fordringer fra kreditorer nævnt i stk. 1 skal behandles på samme måde og med samme rang som tilsvarende fordringer, der kan anmeldes af kreditorer, der har deres sædvanlige bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Kreditor skal sende en genpart af eventuel dokumentation for fordringen og anføre fordringens art, hvornår den er opstået, dens størrelse, og om kreditor påberåber sig, at der er tale om en privilegeret fordring, en separatiststilling, et ejendomsforbehold eller anden fortrinsret, og hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.

Stk. 4. Anmeldelse af fordringer efter stk. 1 kan finde sted på det de officielle sprog i det land, hvor kreditor har sin sædvanlige bopæl, sit hjemsted eller vedtægtsmæssige hjemsted. Anmeldelse skal dog være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« på dansk. Der kan endvidere kræves en oversættelse af anmeldelsen til dansk.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis der iværksættes afviklingsforanstaltninger i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.