BEK 721/2017 Art. 7
Penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I og deres filialer, der er oprettet i et andet land inden for den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område
Ved åbning af forhandling om rekonstruktion, tvangsakkord, beslutning om tvangsopløsning eller afsigelse af konkursdekret skal skifteretten straks sørge for, at afgørelsen herom bekendtgøres ved offentliggørelse af et uddrag af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og i mindst to landsdækkende dagblade i hvert værtsland.
Stk. 2. Uddraget af afgørelsen efter stk. 1 skal affattes på de berørte medlemslandes sprog og skal som minimum indeholde oplysning om: 1) formål og retsgrundlag for afgørelsen, 2) klagefrister, herunder datoen for fristernes udløb, 3) navn og adresse på den landsret, til hvilken skifterettens afgørelser kan kæres, og 4) navn og adresse på tillidsmændene, rekonstruktøren, likvidator eller kurator.
Stk. 3. Til underretningen benyttes en formular på alle Den Europæiske Unions officielle sprog med overskriften »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes.«