Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 721/2017 · Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

BEK 721/2017 Art. 21

Penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I og deres filialer, der er oprettet i et andet land inden for den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

In KraftAmtlicher Text

Hvis et penge- eller realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ved en retshandel indgået efter anmeldelsen af en rekonstruktion, åbning af forhandling om tvangsakkord, beslutning om tvangsopløsning eller afsigelse af konkursdekret mod modydelse afhænder: 1) fast ejendom, 2) et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et offentligt register, eller 3) instrumenter som omhandlet i afsnit C i bilaget til direktiv om markeder for finansielle instrumenter (2014/65/EU) eller rettigheder over sådanne instrumenter, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register, på en konto eller i en værdipapircentral, der indehaves af eller er beliggende i et medlemsland, afgøres retshandlens gyldighed efter lovgivningen i det medlemsland, på hvis område den faste ejendom befinder sig, eller hvor registret, kontoen eller værdipapircentralen føres.