Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 613/2017 · Bekendtgørelse om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.

BEK 613/2017 Art. 2

Administration af og kontrol med markedsordningerne m.v.

In KraftAmtlicher Text

De beføjelser til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forordningernes regler, samt til i reglerne at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå, som i § 1, stk. 1 og 2, samt i § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 4. januar 2017, er tillagt miljø- og fødevareministeren, udøves af direktøren for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Stk. 2. På følgende områder udøves beføjelserne efter stk. 1 til at fastsætte regler m.v. dog fortsat af miljø- og fødevareministeren 1) bekendtgørelser om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (mælkekvotebekendtgørelser), 2) bekendtgørelser om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår (husdyrpræmiebekendtgørelser), og 3) bekendtgørelser om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder (hektarstøttebekendtgørelser).