Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 589/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

BEK 589/2017 Art. 4

Udtømning af olie i den eksklusive økonomiske zone

In KraftAmtlicher Text

I den eksklusive økonomiske zone ved Grønland må udtømning af olie eller olieholdige blandinger fra lastområdet af et olietankskib kun finde sted, jf. dog § 5, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst. 2) Tankskibet gør fart gennem vandet. 3) Den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold overstiger ikke 30 liter pr. sømil. 4) Den samlede mængde olie, der udtømmes i havet, for tankskibe leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i § 2, nr. 18, overstiger ikke 1/15.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for tankskibe leveret efter den 31. december 1979, som defineret i § 2, nr. 17, overstiger ikke 1/30.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del. 5) Tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et arrangement med sloptanke, som foreskrevet i regel 29 og 31 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe.