BEK 576/2017 Art. 4
Helbredsgodkendelse og kompetencer
For at fremføre et metrokøretøj og for at udføre funktioner som trafikstyringspersonale på metroområdet skal man være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Krav om helbredsgodkendelse, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis en person har en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere eller bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.