BEK 576/2017 Art. 2
Helbredsgodkendelse og kompetencer
For at fremføre et letbanekøretøj kræves: 1) at letbaneføreren er indehaver af gyldigt kørekort, som minimum kategori B udstedt i henhold til bekendtgørelse om kørekort, 2) et førerbevis udstedt af letbanevirksomheden, og 3) en helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Hvis en person er indehaver af et gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt i henhold til bekendtgørelse om kørekort, samt et gyldigt chaufføruddannelsesbevis knyttet til kategori D, jf. bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, kræves alene et førerbevis, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Hvis en person er indehaver af en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere, kan der ses bort fra kravet i stk. 1, nr. 3.