Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 546/2017 · Bekendtgørelse om betaling for parkering på p-plads i tilknytning til Hammershus Besøgscenter

BEK 546/2017 Art. 2

Betalingspligtig parkering

In KraftAmtlicher Text

Enhver, der benytter den i § 1, stk. 1, nævnte parkeringsplads til parkering af et motorkøretøj, jf. færdselslovens definition af et motorkøretøj, skal betale for parkeringen, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Betalingspligten indtræder straks ved parkeringsforholdets begyndelse og ophører, når køretøjet forlader parkeringspladsen. Ved begyndelsen af et nyt døgn indtræder fornyet betalingspligt, uanset tidspunktet for parkeringsforholdets begyndelse i det foregående døgn.

Stk. 3. Der må ikke parkeres i et længere tidsrum end 6 sammenhængende timer.

Stk. 4. Reglerne om betaling for parkering gælder hvert år i perioden fra og med lørdagen før Palmesøndag til og med den sidste søndag i skolernes efterårsferie på Bornholm. Resten af året er benyttelse af parkeringspladsen gratis.

Stk. 5. Naturstyrelsens personale, myndigheder eller andre, der anvender parkeringspladsen i tjenstligt ærinde, er undtaget fra betalingspligten efter stk. 1.