Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 539/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe

BEK 539/2017 Art. 6

Udtømning uden for særlige havområder

In KraftAmtlicher Text

I det arktiske havområde må udtømning af olie eller olieholdige blandinger ikke finde sted, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt et kategori A-skib, der er bygget før den 1. januar 2017, ikke kan overholde forbuddet i stk. 1, for så vidt angår olie eller olieholdige blandinger, der stammer fra skibets maskinrum, og det er sandsynligt, at skibet skal operere i det arktiske havområde kontinuerligt i mere end 30 dage, skal skibet sende en skriftlig anmeldelse til Miljøstyrelsen før den planlagte sejlads.

Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Skibsnavn, IMO-nr. og skibets kendingsnummer eller ‑bogstaver. 2) Skibets hjemsted. 3) Skibets bruttotonnage. 4) Skibets kapacitet til opbevaring af olie. 5) Den planlagte sejlads varighed. 6) Skibets næstkommende mellemliggende syn eller fornyelsessyn.

Stk. 4. Såfremt Miljøstyrelsen ikke senest 2 uger efter modtagelsen af anmeldelsen meddeler, at skibet ikke kan anses at opfylde kriterierne i stk. 2, kan skibet under overholdelse af betingelserne i § 7 foretage udtømning af olie eller olieholdige blandinger, der stammer fra skibets maskinrum.

Stk. 5. Undtagelsen i stk. 2 finder kun anvendelse indtil skibets første mellemliggende syn eller fornyelsessyn efter den 1. januar 2018 afhængig af, hvilket der indtræffer først.