Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 539/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe

BEK 539/2017 Art. 16

Straf

In KraftAmtlicher Text

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) foretager udtømning af olie i strid med §§ 4-5, § 6, stk. 1, §§ 7-8, § 10, stk. 1, § 11, eller § 13, 2) afgiver usande eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse efter § 6, stk. 2 og 3, 3) i strid med § 10, stk. 2, ikke har sørget for tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af alt olieslam, snavset ballast, vand fra tankrensning og andre olierester og olieholdige blandinger, mens skibet befinder sig i det antarktiske havområde, 4) i strid med § 10, stk. 3, ikke har indgået aftale inden indsejling til det antarktiske havområde om, at olierester som nævnt i § 10, stk. 2, kan leveres i et modtageanlæg, når skibet har forladt havområdet, 5) foretager udtømning af kemikalier eller andre stoffer i strid med § 12, eller 6) håndterer ballastvand i strid med § 14.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Ved fastsættelse af bøde efter stk. 1 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie.

Stk. 5. Stk. 2 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet.