BEK 537/2017 Art. 3

Ved et »særligt havområde« forstås et havområde, hvor det af anerkendte tekniske årsager under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og områdets særlige trafik er nødvendigt at indføre særlige obligatoriske regler for at undgå forurening af havet med affald.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse er de særlige havområder defineret som følger: 1) Middelhavsområdet: Det egentlige Middelhav med de dertil hørende havbugter og have, således at grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet udgøres af den 41° nordlige breddegrad og grænsen mod vest af Gibraltarstrædet ved meridianen 5° 36' vestlige længde. 2) Østersøområdet: Den egentlige Østersø med Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt og indsejlingen til Østersøen afgrænset i Skagerrak af Skagens breddegrad ved 57° 44,8' nordlig bredde. 3) Golfområdet: Havområdet nordvest for kompaslinjen mellem Ras al Hadd (22° 30' nordlig bredde, 59° 48' østlig længde) og Ras al Fasteh (25° 04' nordlig bredde, 61° 25' østlig længde). 4) Nordsøområdet: Havområderne: a) Nordsøen, syd for 62° nordlig bredde og øst for 4° vestlig længde. b) Skagerrak begrænset øst for Skagen mod syd ved 57° 44,8' nordlig bredde. c) Den Engelske Kanal og adgangsvejene hertil øst for 5° vestlig længde og nord for 48° 30' nordlig bredde. 5) Det antarktiske havområde: Havområdet syd for 60° sydlig bredde. 6) Det storcaribiske havområde: Den Mexicanske Golf og det egentlige Caribiske Hav med bugter og have og den del af Atlanterhavet inden for grænsen 30° nordlig bredde fra Florida og mod øst til 77° 30' vestlig længde derfra en kompaslinje, som krydser 20° nordlig bredde og 59° vestlig længde, derfra en kompaslinje, som krydser 7° 20' nordlig bredde og 50° vestlig længde, derfra af en kompaslinje, som er trukket mod sydvest til den østlige grænse af Fransk Guyana.