BEK 415/2017 Art. 1
Ved realkreditbelåning af fast ejendom skal instituttet anvende reglerne for værdiansættelse og låneudmåling, herunder lånegrænser og lånetyper, for den ejendomskategori, hvortil ejendommen må henregnes efter stk. 2 og 3 og §§ 2-15. Består pantet efter nævnte bestemmelser af flere ejendomskategorier, skal instituttet værdiansætte og udmåle lån særskilt for de enkelte ejendomskategorier, jf. dog § 14, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Stk. 2. Ved realkreditbelåning af ideelle anparter af fast ejendom skal instituttet tilsvarende belåne efter reglerne for den ejendomskategori, som brugsretten er knyttet til.
Stk. 3. Ved bedømmelse af ejendomskategori skal instituttet tage udgangspunkt i den lovlige anvendelse, herunder dispensationer, der dog ikke må være personlige. Hvis der er flere lovlige anvendelsesmuligheder, er det den faktiske anvendelse, der er afgørende, jf. dog § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3.