BEK 354/2017 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
BEK 354/2017 Art. 21
Studieordning
Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver i fællesdelen ─ grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. § 15.
Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af moduler. 2) Hvert modul, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål, d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage. 5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. § 12. 7) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode. 8) Undervisnings- og arbejdsformer. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 11) Mulighed for talentforløb. 12) Merit. 13) Meritpædagoguddannelsen, jf. §§ 25-27. 14) Overgangsregler.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor.