BEK 278/2017 Art. 6
Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort til personer, der er omfattet af dansk lovgivning, jf. afgørelse truffet i medfør af § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 2. Et EU-sygesikringskort kan højst udstedes med 5 års gyldighed.
Stk. 2. Kortindehaveren har pligt til at meddele Udbetaling Danmark, hvis der sker ændringer af den pågældendes persondata eller af forhold af betydning for retten til et dansk EU-sygesikringskort, herunder fx skift af bopæls- eller beskæftigelsesland.
Stk. 3. Ved udstedelse af et nyt EU-sygesikringskort eller ved ophør af retten til et dansk EU-sygesikringskort, sendes det tidligere udstedte kort til Udbetaling Danmark, hvis det stadig er gyldigt, eller kortet tilintetgøres.
Stk. 4. Udbetaling Danmark udsteder anden dokumentation til brug for en pensioneret grænsearbejderes modtagelse af fortsat behandling i det seneste beskæftigelsesland, jf. artikel 28, stk. 1, 1 og 2. pkt., og stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsydelser, samt artikel 29 i forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i forordning (EF) nr. 883/2004.