Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 264/2017 · Bekendtgørelse for Grønland om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder

BEK 264/2017 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats, der anvendes til opgørelsen af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, beregnes som et vægtet gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, som er gældende i de lande, hvor virksomheden har relevante krediteksponeringer. Som vægte anvendes det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører de relevante krediteksponeringer i de pågældende lande, divideret med det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører alle de relevante krediteksponeringer, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici jf. stk. 1, skal beregnes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II og IV, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Grønland ved lov.

Stk. 3. En relevant krediteksponerings geografiske beliggenhed afgøres efter Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1152/2014 af 4. juni 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende identifikationen af den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer med henblik på beregning af institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersatser.