BEK 252/2017 Art. 8
Når en ombygning eller indretning, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, er påbegyndt, indsender den almene boligorganisation oplysning om datoen for påbegyndelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Når en social vicevært, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, og § 9, er ansat, indsender den almene boligorganisation oplysninger om datoen for ansættelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 3. Indsendelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 skal ske senest 12 måneder efter datoen for styrelsens støttetilsagn. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan dog i sit støttetilsagn fastsætte en længere frist. Støttetilsagnet bortfalder, hvis den frist, der er fastsat i henhold til 1. eller 2. pkt., overskrides. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at fristen overskrides.