Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 240/2017 · Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

BEK 240/2017 Art. 14

Konstruktion

In KraftAmtlicher Text

Slangekredsløb til terrænnære anlæg med brine skal være udformet som et lukket system med et hviletryk på mindst 150 kPa (absolut tryk). Varmeslanger skal være af typen PE40, SDR11, eller PE80, SDR17. Slangerne skal være DS/EN-godkendt og mærket med »EN 12201«, jf. dog § 20, stk. 1.

Stk. 2. Plastslanger i dybe anlæg skal være af typen PE100RC, SDR11, og skal være godkendt efter standard EN 12201, jf. dog § 20, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade fravigelser fra stk. 1 og 2, hvis ansøger kan godtgøre, at de ansøgte materialer og den ansøgte konstruktion kan overholde kravene i § 12.

Stk. 4. Dybe anlæg eller terrænnære borede anlæg skal dimensioneres sådan, at indløbstemperaturen til varmepumpen er mindst 0 °C, og der skal foretages en fuldstændig opfyldning og tætning mellem varmeslanger og borehulsvæg. En lavere indløbstemperatur kan accepteres i kortere perioder, dog må indløbstemperaturen ikke på noget tidspunkt være under -4 °C.