BEK 170/2017 Art. 14
Samarbejder omfattet af § 11, stk. 3, anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse inden 1 måned efter, at Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget orientering om samarbejdet fra regionsrådet, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Regionsrådets orientering om samarbejdet efter stk. 1 skal indeholde udkast til vedtægter for samarbejdet, herunder oplysninger om: 1) deltagere i samarbejdet, 2) samarbejdets formål og opgaver, herunder sammenhængen med regionernes opgaveløsning efter sundhedsloven, 3) samarbejdets form og dets styrelse og 4) samarbejdets finansiering, budget, regnskab og revision.
Stk. 3. Regionsrådets orientering skal endvidere indeholde andre oplysninger, der er nødvendige for, at sundhedsministeren kan træffe afgørelse om godkendelse af samarbejdet, herunder oplysninger om, hvorvidt samarbejdet opfylder betingelserne i § 78, stk. 3 og 7, i sundhedsloven og i § 11, stk. 3, i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Indeholder regionsrådets orientering ikke de oplysninger, der er nødvendige for, at sundhedsministeren kan træffe afgørelse om godkendelse af samarbejdet, kan ministeren anmode regionsrådet og de offentlige myndigheder og private virksomheder, der i øvrigt skal indgå i samarbejdet, om yderligere oplysninger og i denne forbindelse forlænge den i stk. 1 anførte frist for godkendelse.