BEK 170/2017 Art. 11
Et regionsråd kan samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver vedrørende sygehusydelser, øvrige ydelser og tilskud, præhospital indsats og befordring, udvikling og forskning, samarbejde og planlægning samt vedrørende sundhedsberedskab, jf. sundhedslovens afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI, og opgaver, der har tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning, jf. dog stk. 3. Regionsrådet kan påtage sig udgifter forbundet med disse opgaver. Regionsrådet kan ikke indgå i samarbejder, som har til formål at opnå fortjeneste.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 1, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt kan varetage.
Stk. 3. Samarbejder efter stk. 1, der medfører indskrænkninger i regionsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af sundhedsministeren.